En af de mest ubeskrivelige oplevelser der har gjort størst indtryk på mig var da jeg overnattede på børnehjemmet.
I tusmørket efter en lang dag, der atter havde bragt os frem og tilbage mellem børnehjemmet og sundhedsklinikken begyndte Hassan, Monday og Atai at vaske alle de små. En efter en landede de med deres bare rumper hos mig for at få deres små varme kroppe cremet ind. Derpå blev alle klumpet sammen i Mamas store dobbeltseng, hvor de kunne klukke og tumle, mens vi andre forsøgte at finde tøj til hver enkelt. Der er ikke meget lys i de små værelser på denne tid et par olielamper kunne bæres med rundt ellers var det bare med at udvikle sit nattesyn i en fart for ikke at fumle for meget rundt.
Mama havde sat sig i køkkenet sammen med Magret og Atoma for at tilberede aftensmaden. De synes alligevel, at jeg var så meget gæst at jeg skulle spise inden døre – og det betød at jeg også spiste alene uanset om jeg forsøgte at ændre den lokale etikette. Udenfor kunne jeg så småt høre alle børnene synge. Det var Yasin, der havde sat gang i stemmerne for at hjælpe de små gennem sult og træthed indtil maden blev serveret.
Straks efter de havde guffet maden i sig med velbehag lagde vi de små tilbage i sengen. De tumlede rundt og faldt en efter en i søvn. Inde på drengeværelset var nogen i gang med at lave lektier til følgende dag, men der blev også tid til røverhistorie og jokes – en rigtig hyggelig afslutning på dagen med de fantastiske børn.
Hvis jeg kunne ville jeg give dem hele verden. De indeholder simpelthen så meget, har selv så meget at byde på og fortjener mere end det hele.
Comments