Man giver så lidt og får ti gange så meget igen. Efter de første par uger havde børnene gennemskuet at der var god mulighed for sjov og leg i mit selskab og de små stod i kø for svingture og kildeture. Børmehjemmet emmer af utrolig meget glæde og sjov. Her leves og nydes livet i nuet. Børn i alle aldre tager sig godt af hinanden.
Alligevel skulle jeg lige vende sig til, at de to enestående piger Monday og Atoma blev kaldt på 30 gange om dagen. Med danske øjne kunne det minde lidt om Askepot og man fik ondt langt ind i hjertet af de afsavn man synes de må lide, men det er ikke det indtryk pigerne selv efterlader en med.
Pigernes opgaver spænder vidt.
De vasker veranda, fejer, vasker tøj, laver mad, rydder op sammen med Atai, varmer mælk og mader med stor moderlig omsorg spædbørnene som de også bader. Mama ville slet ikke kunne klare sig uden, hvilket også er tydeligt blandt de øvrige voksne der har deres gang på børnehjemmet, så som børnenes lærere. I mit stille sind måtte jeg tænke, hvor søren er deres barndom, men de lever ikke udenfor normalen i Uganda så spørgsmålet holdt jeg for mig selv.
Som udgangspunkt er hun meget generet, men en dag nærmede hun sig, gik lidt som katten om den varme grød…der var noget hun gerne ville sige og faktisk er Monday ret god til engelsk når bare hun tager sig mod til. Og der var det hun spurgte, om hun ikke nok måtte komme med til Danmark og at jeg ikke måtte rejse alene. Og det kan jo være svært af afslå et ønske fra en så stærk pige der uafbrudt varetager alle andres behov.
Comments